onsdag den 5. maj 2010

Roser og svampe

For nogle dage siden fik vi disse roser af nogle venner. Jeg synes altid sådanne små potter plejer at dø for mig, men disse bliver bare ved med at være pæne, ja så pæne, at jeg lige ville vise dem her.

Og så blev dagens krea til en hagesmæk, den er lidt stor, men super fin. Jeg er overbevist om at den vil være rigtig god til at fange noget af det Carl taber, når han rigtig begynder at spise selv.
Hold da endeligt op, hvor går det hele altså bare så hurtigt, jeg synes næsten lige jeg har fået ham, og ja nu får han grød og mos. Han bliver alt for hurtigt mindre og mindre afhængig af mig. Det går jo ikke længe inden han kan løbe fra mig, og svare igen;-)
Det er godt nok mange overvejelser vi kan gøre os som mødre, jeg ved godt det er tidligt, men jeg håber bare at han klare sig godt, og at livet ikke byder ham mere end han kan klare.
Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste for ham.

2 kommentarer:

  1. Hej Josefine,

    ja, det er det vildeste at blive mor, og følge med i sit eget barns liv. Når man bliver mor, får man også en pose med i købet, og en stor en af slagsen, som er fyldt med "bekymringer".
    Nu er min store pige snart 11 år, og i denne uge, har jeg f.eks bekymret mig om, at hun kom alene hjem fra skolen en af dagene, er hun så en pige som er alene og som de andre ikke gider at lege med????
    I forgårs gik de 6 piger fra klassen hjem til den ene af pigerne for at lege, så bekymrer jeg mig om hun når at få lavet sine lektier???? kan hun følge med i skolen????
    Jeg skal nogle gang sige til mig selv, hold nu op!!!
    Jeg har ingen gode råd, men skriver til dig, fordi jeg også ved at man nogen gang tror at man er den eneste i heeeele verden som har det sådan eller sådan og det er du ikke!
    Jo så mit råd er, sig hvad du tænker, til din mand, og f.eks i mødregruppen, så kommer der ofte en fin snak ud af bekymringerne....

    Stine:)

    SvarSlet
  2. Hej Stine
    Tak for dit fine svar, det var nu bare en tanke om at det hele går meget hurtigt, og et håb om det bedste i min søns liv.
    Vi taler nu rigitg meget om alt her hjemme(også bekymringer). Men du har ret, den kunne være spæende at vende i mødregruppe. Hvilken vi også gør af og til.

    SvarSlet